Fælles|Værket skaber rum til samspil

 

Er der presset på baglinjen til træning? Er det svært at holde på de frivillige? Savner I et sted at være før og efter en aktivitet?
Så meld dig ind i Fælles|Værket Bellinges Venner. Vi arbejder målrettet for at få finansiering og drift af en ekstra hal i forbindelse med Rasmus Rask hallen, nye opholdssteder med plads til sociale og kulturelle aktiviteter.

 

BLIV MEDLEM AF FORENINGEN

Et værk for fællesskaber

Fælles | Fælles Bellinges Venner er en frivillig forening, der arbejder for at skabe et kultur- og idrætscenter i Bellinge

I 2018 begyndte forarbejdet til det, der i 2019 blev etableringen af foreningen ‘Fælles|Værket Bellinge’. Foreningen arbejder for at etablere et kultur- og idrætscenter Fælles|Værket med den nuværende folkeskole Rasmus Rask skolen som omdrejningspunkt, der skal fungere som et engagerende og fællesskabende sted på tværs af alle generationer.

Det skal være et samlingssted for foreninger, men også et samlingssted for den enkelte borger. Det skal være for folk, der vil motionere, og for folk, der vil have kulturelle oplevelser. Det skal rumme naturlige mødesteder om sundhed, kultur, læring, innovation, sport, mad og hygge.

Stedet er både for det offentlige liv med børnehuse, bibliotek og skole, men også for private aktiviteter som sport, café og liberalt erhverv.

Vi er altid åbne for input og sparring fra borgere, foreninger og virksomheder til udviklingen af Fælles | Værket.

Fælles|Værkets faciliteter

Fælles | Værket skal være et banebrydende sted, der sætter nye standarder for hvordan man interagerer med hinanden som borgere og som erhvervsliv og udvikler nye relationer. Det skal være et samlingssted, der skaber liv i løbet af dagen og aftenen. Det skal rumme naturlige mødesteder om sundhed, kultur, læring, innovation, sport, mad og hygge. Samtidig skal stedet være state-of-the art til at teste nye måder at integrere erhvervsliv og borgere og det offentlige med hinanden. Men også at integrere foreningsliv med folk, der ikke er en del af en forening. Det skal styrke fællesskaber og give muligheder for børn, unge og ældre kan udbygge og danne fællesskaber lokalt.

Rummene skal være multifunktionelle og hyperfleksibele, så de kan ændre karakter og anvendelse i løbet af en dag. De skal kunne bruges både indvendig og udvendig, og derved inddrage det omgivende landskab og samfund naturligt. Det er naturligt at rummene er selvforsynende med energi. De skal være bæredygtigt både i byggeprocessen og i driften. Bæredygtig i økonomi, miljø og energi. Rummene skal kunne bruges af både liberalt erhverv, foreninger og det offentlige.

IDRÆTSHAL

Projektet kommer fra start til at indeholde en idrætshal, der kan udvides og modificeres efter behov.

CAFé / CATERING

I midten af Fælles | Værket vil stedets hjerte være: En åben og moderne café, hvor man kan mødes før, under og efter.

BIBLIOTEK

I forlængelse af skolen vil der placeres et bibliotek, som rummer alle de faciliteter, et moderne bibliotek skal have

/

FÆLLESRUM

Imellem hallerne, caféen og de andre lokaler vil der være små oaser og fællesrum, hvor ældre og unge kan mødes.

LIBERALT ERHVERV

I Fælles | Værket er der også gjort plads til f.eks. massører og fysioterapeuter. De besøges nemt før eller efter træning.

MØDELOKALER

Skal du afholde møde, fest eller lign.? I Fælles | Værket vil du få muligheden for både at holde små og store arrangementer.

Vil du gerne have bedre kultur- og idrætsfaciliteter i Bellinge?

Foreningen Fælles|Værket Bellinge arbejder for at sikre politisk og økonomisk opbakning til at skabe bedre rammer for at dyrke fritidsliv i Brændekilde-Bellinge.

Meld dig ind via linket "Bliv medlem". Det koster 100 kr for et personligt medlemskab om året.

l

Send en mail

RING TIL OS

+45 25 72 12 73

Fælles | Værket Bellinge

Et banebrydende sted, der sætter nye standarder for, hvordan man interagerer med hinanden som borgere og som erhvervsliv.

Kontakt:
info@fællesværket.nu
+45 25 72 12 73
CVR: 40943153